Fredag d. 7. juni deltog Dansk Industri Service for første gang på Spildevands Teknisk Forenings udstilling, der blev afholdt hos Hillerød Forsyning. Udstillingen blev en velbesøgt succes hvor der var meget stor interesse for vore FSP Vandstationer, som vi præsenterede på vores nye specialdesignede udstillingstrailer. (se foto)

Spildevand-2019-500x245.jpg

Vores nyeste udvikling er en serie af FSP vandstationer

I samarbejde med Københavns Kommune har DIS udviklet en frostsikker stationær vandstation, der er beregnet til opsætning på kommunale materialepladser hvor bla. vintertjenesten – har et stort behov for afvaskning. Vanstationen kan opsættes alle steder, hvor der er behov for afvaskning af maskiner og udstyr med højtryk både koldt og varmt vand, samt påfyldning af store mængder vand på f.eks. feje/sugemaskiner, vandingsvogne etc.  FSP vandstationen bliver produceret i nu 5 forskellige versioner, hvoraf de 2 nyeste er specielt udviklet til aftapning/påfyldning af sø-vand og opsamlet regnvand mm.

FSP I: Manuel vandstation til afvaskning og fyldning med lavtryk op til 8 bar.

FSP II: PLC styret vandstation til påfyldning, spuling med 10 bar, samt højtryksrensning med koldt vand op til 160 bar.

FSP III: PLC styret vandstation til påfyldning og spuling med 10 bar, samt højtryksrensning med både koldt og varmt vand op til max vand temp. på 90o og et max arbejdstryk på 160 bar.

FSP IV: Manuel aftapningsstation beregnet til aftapning/påfyldning af sø-vand, opsamlet regnvand mm.

FSP V: PLC styret aftapningsstation beregnet til aftapning/påfyldning af sø-vand, opsamlet regnvand mm.

 

Cloudbaseret opsamling af data

Vandstationerne er udstyret med et data opsamlingssystem, der opfylder de specifikationskrav som vore kunder bla. Københavns Kommune har til opsamling af data og brugergrænseflade. Overvågningssystemet til FSP II, FSP III samt FSP V vandstationerne indsamler data om forbrug, brugeroplysninger, placering og servicealarmer, på et cloudbaseret system.

De nye FSP vandstationer er meget brugervenlige og gør det samtidig muligt at afregne afgifter korrekt og forebygger vandspild. Samtidig sparer kunderne både tid og penge på vedligeholdelse. FSP Vandstationerne bruges allerede på kommunale materialepladser, spildevandstekniske anlæg forsyningspladser, samt hos entreprenørvirksomheder.

Er du interesseret i at høre mere?
Klik her for at blive kontaktet

Bliv ringet op